Solgt juni 2017

 

Vi er blevet ældre. For at udvise rettidig omhu udbyder vi vores græske hus tuil salg.Huset ligger i bjerglandsbyen Milea på halvøen Mani, Peloponnes.

 

Pris: 98.000 euro

 

Kun ganske få turister finder vej til Milea, skønt landsbyen ligger ca 20 min. bilkørsel fra kystens badebyer. I Milea findes ingen butikker, men der er hyggelige cafeer på platiaen med de gamle morbærtræer, som er vist nedenfor.

Vores hus ligger i udkanten af bydelen ca. 100 m fra platiaen.

 

 

En smal gyde bag den store kirke fører frem til den blå port, som gemmer huset og haven.

 

Bag porten er en lille gårdsplads med sydvendt veranda foran hoveddøren og en overdækket nedgang til det store gæsteværelse, som findes under huset i en hvælving kaldet kamara. Gæsteværelset har tre faste skibsbrikse og eget toilet.

Over camaraen er husests store stue, badeværelse og soveværelse. En trappe fører ned til køkkenet, som rummer alt nødvendigt udstyr til 6 personer samt elkeddel, kaffemaskine, elkomfur, køleskab, og vaskemaskine. Fra stuen fører døre ud til to balkoner, med stor udsigt over bjergene.

Fra den østre balkon ser man "Nedre Milea" med den mindre kirke på torvet der og op mod passet i Taigetosbjergene. En smuk vandresti fører op gennem dalen og stiger derefter stejlt til passet og et stort kloster "Panagia Giatrisa." Fra balkonen kan vi desuden se op til vores olivenlund, som ligger ca. midt i ovenstående foto.

Det gamle hus er bygget i 1716 af sten taget ud af bjergene. På nordsiden er en balkon og under den døren, som fra den lukkede gårdhave fører ind til køkkenet.

Gårdhaven er husets skyggeside. Det er der, man opholder sig i den varme årstid.

Fra Athens lufthavn er der ca 4 timers kørsel først ad motorvej til Kalamata og siden ad snoet bjergvej til Milea. I mange år kørte vi i bil fra Dk til Milea retur en gang årligt. Nu flyver vi til Athen og lejer en bil i lufthavnen for at køre til Milea og i øvrigt have bil, så vi kan komme til stranden, købe ind i et moderne supermarked eller tage på ture for at se det vildsomme Mani, som er ganske anderledes end det Grækenland, de fleste kender.

 

Manioterne var engang stridbare folk. På Sydmani findes endnu befæstede landsbyer, hvor de enkelte huse består af tårne. Dyrene nederst, menneskene øverst. Det var manioterne, som startede frihedskrigen mod Tyrkerne. Det er de meget stolte af.

 

 

 

Milea beboes helårs af ca 200 mennesker. Mileanerne er venlige og gæstfrie, og vi har et venskabeligt forhold til de fleste.

 

Huset er udbudt til salg. Pris 98.000 Euro

 

Ekstra fotos og oplysninger om huset kan tilsendes.

 

Kontakt:

Ib Ivar: dahlibivar@hotmail.com Mob: 23802373

Bodil: bbrixtofte@gmail.com Mob: 20432373

 

Personlig historik:

Det må være passende at oplyse her: Vi kom til Milea første gang i 1991 for at besøge vores dansk- norske venner, som har hus i landsbyen. Det medførte, at vi købte en olivenlund i dalen i 1993. De første år boede vi i telt under træerne nogle uger hvert år. Senere fik vi bygget en lille hytte i lunden.

Da efterløn og pension nærmede sig i år 2000, købte vi huset inde i landsbyen med henblik på længere varende ophold. Vi bebor huset nogle måneder hvert efterår og forår og passer efter evne vores 75 oliventræer i lunden oppe i dalen. Gennem årene har vi lært os græsk til husbehov og af nødvendighed, idet kun ganske få mileanere taler lidt engelsk. Over tid er der desuden sket det, at besøgende venner og venners venner er blevet så begejstrede for stedet, at de har købt sig gamle huse og restaureret dem, så der nu i alt er 5 huse i Milea ejet af skandinaver.

 

OBS: Olivenlunden og den lille hytte er ikke med i udbud, men vi er åbne for en eventuel aftale om dette.

 

 

 

 

Copyright © All Rights Reserved