Smakkejolle "Dora" af Faldsled.

 

Ordet "smakke" bruges om et firkantet sejl, hvis bageste hjørne holdes oppe af en skråtstillet stage, som kaldes en sprydstage. Derfor kaldes det firkantede sejl også for et sprydsejl.

Ordet smakke bruges også som betegnelse for et fartøj.

Man skeldner mellem et smakke - skib og en smakke - jolle.

 

Som typebetegnelse for et skib er en smakke karakteriseret ved at føre to master, hvoraf den mindste og agterste, mesanen står ganske tæt ved siden af agterstævnen. På ældre billeder af smakker føres smakkesejl på stormasten. Smakkesejlet var uden bom. På yngre billeder af smakker føres gaffelsejl på stormasten. Et andet karakteristika er. at mesansejlet er skødet til en bagudrettet mesanbom. Den øvrige sejlføring kan være bredfok, stagfok, klyver, jager og råtopsejl. Smakkerne var tidligere meget almindelige i det danske vadehav til befordring af personer og gods. Smakkeskibene var bygget med forholdsvis flad bund og førte sidesværd til at modvirke afdrift.

En smakke adskilder sig fra et andet mindre tomastet skib, galeasen på den måde, at på galeasen står rorgængeren bag mesanmasten, men på smakken står rorgængeren foran mesanmasten.

 

 

Om den tresmakkede jolle se: www.lillebaeltvaerftet.dk/tresmakke.htm

 

 

 

Smakke vist på 1700 tals gravsten over Thomas Schonnichsen og Anna Pedersdatter Brink i Sønderho Kirke på Fanø.

 

 

En smakkejolle er et mindre, oftest klinkbygget og åbent fartøj med et, to eller tre smakkesejl ført på et tilsvarende antal master.

Tosmakkede joller var meget brugt til fiskeri og transport i de sydlige, indre danske farvande og i Østersøen.

Fra Det sydfynske Øhav kendes store, tosmakkede joller til transport af dyr og gods. Ved sejlads til kirkelige handlinger kunne disse store øbojoller rumme 18 til 20 personer.

 

Tresmakkede joller blev brugt i de samme farvande til især ålefiskeri med vod. For at have trækkraft nok til at slæbe voddet, kunne tresmakken desuden føre topsejl og klyver.

Tresmakkerne Mads Illum af Helnæs og Lene af Roskilde.

 

 

I nyere tid bruges smakkejoller til kystfriluftsliv. Der er bygget moderne smakkejoller i glasfiber. Et eksempel er en Meginjolle.

 

Meginjolle 422 Sofia af Helnæs

 

 

I nudansk sprogbrug anvendes ordet smakkejolle som en fælles betegnelse for joller med smakkesejl. De oprindelige betegnelser for jollerne var for eksempel kadrejerjolle, sjægt, klitmøllerjolle, kragejolle eller lynæsjolle.

 

Historik:

 

Sprydsejlet kendes fra Det østlige Middelhav fra de første århundreder efter Kr.

 

 

 

Verdens ældst kendte smakkeskib og smakkejolle fra henholdsvis romersk sarkofag og gravsten år ca 100.

 

I Ægæerhavet og Sortehavet blev smakkesejlet brugt indtil motoriseringen satte ind i begyndelsen af 1900 tallet. Grækerne kaldte et lille smakkerigget skib for "sakoleva" og tyrkerne kaldte deres smakker for "Cirktime."

Fra nordiske farvande kendes billeder af smakker fra begyndelsen af 1400 årene. En veldokumenteret teori beretter, at smakkesejlet sammen med den trekantede stagfok bredte sig fra Middelhavet op langs Atlanterhavskysterne og kom til Norden via Nederlandene.

 

En nyere teori antager, at smakkesejlet kom fra Sortehavet til Balticum og Norden dels via de store floder på slaviske flodpramme, dels ved. at nordiske rejsende ad de samme flodruter i "Østerled" tog ideen med hjem såtidligt som i 600 årene.

Copyright © All Rights Reserved