Jeg er født i Danmark og dansk er naturligvis mit modersmål. Gennem årene har jeg udgivet mange bøger. I arbejdet med manuskripterne til dem, har jeg gjort mig umage med at skrive på klassisk dansk i betydningen oprindeligt og af varig værdi.

 At jeg voksede op ved et fiskerleje og som voksen sejlede til søs, fiskede med trawler og siden blev bådfører, vejleder og formidler af sejlads med åbne, kulturhistoriske fartøjer for årer og sejl tilførte desuden mit sprog rigtig mange fagudtryk og formuleringer, som bruges til søs.

 Dansk sømandssprog har gamle rødder. For eksempel hedder fartøjets venstre side set i sejlretningen bagbord. Ifølge Den Danske Ordbog kommer ordet af det norrøne bakborð(i), som oprindeligt henviste til, at rorsmanden stod med ryggen (bagen) til venstre side af skibet, mens styreåren var placeret på højre side, styrbord.

Reb som støtter en mast sideværts kalder vi vant. Ordet stammer fra det hollandske ord want. På hollandsk betød ordet oprindeligt "fletværk" Ordet er tæt beslægtet med det danske udsagnsord at vinde i betydningen "at sno" eller "at dreje", hvilket giver god mening, da tovværk netop laves ved at sno tyndere tråde sammen.

 Skibe er bygget til at sejle over havet til fremmede steder ført af sømænd. Nye ord for anderledes fartøjer eller nye måder at sætte skibets rig, bringer nye ord ind i sproget, som da det gamle ord for støttereb lavet af hvalrosskind (svarðreipi) blev afløst af det hollandske ord, vant.

 Når min bestræbelse er at skrive et klassisk dansk, indeholder min ordbog således også ord af ældre fremmed oprindelse. Når jeg vælger at fravælge nyere ord lånt fra fremmede sprog, især engelsk skyldes det ikke uvilje mod låneord, men at de ikke indgår i mit modersmål. Når jeg bruger det oprindeligt engelske ord trawler er begrundelsen, at det kom ind i mit sprog tidligt under udførelsen af mit arbejde. Klassisk dansk sprog med indhold af udtryk fra sejlads og fiskeri er en del af min personlighed og mit tankesæt.

 Jeg har det eksempelvis svært med disse ord, som for nyligt er dukket op i vores dagligsprog, og jeg i skrivende stund fandt på internettet: Influencer. Ghoste Cringe. Spoiler. Hype. Jeg ved faktisk ikke rigtigt, hvad de betyder i en grad, så jeg kan bruge dem.

 Kulturlån holder jeg af.. Fra min strandkant glæder jeg mig, når jeg ser folk i kajakker sejle forbi og bruge etnisk, inuitisk kulturlån. Med samme glæde skriver jeg haiku som japansk kulturlån overført til klassisk dansk. Jeg har boet lange perioder i en græsk bjerglandsby og taler græsk til husbehov. Der er elementer i mit natur- og menneskesyn, som er påvirket af både græske bønder og hyrder, klassisk græsk kultur og græsk ortodoks, religiøs tænkning.

I den vestlige verden er vi meget optaget af nytænkning og vækst. Det er en konstant bestræbelse for regeringen at forhøje Danmarks BMP - bruttonationalprodukt. Nytænkning og vækst gennemsyrer hele samfundet. Som eksempel er havne i danske kystbyer blevet forandrede med boliger af beton og glas i en æstetisk kvalitet alle ikke er enige om. Problemet med bygninger af dårlig æstetisk kvalitet er, at de er bygget til at stå i hundreder af år.

 Bestræbelsen på fornyelse og vækst gælder også i det almene syn på kunst. Det er et åbent spørgsmål, om litteratur skrevet med vækst og nybrud som drivkraft også vil stå brugbart om hundrede år. Desuden er modellen og ønsket om nytænkning med vækst som formål helt uholdbar i en verden, med truende klimaforandringer og stigende mangel på fødemidler og grundstoffer til varefremstilling. Naturgrundlaget sætter ganske enkelt klare grænser for vækst.

  Det må være en kunstnerisk, herunder litterær pligt til at formidle naturgrundlagets grænser, eller i det mindste at lade det kunstneriske udtryk bevæge sig inden for dem. Alt andet vil være spild af tid, tryksværte og papir.

 Sådan kan det i min synsvinkel forekomme sært, at der i betingelser for tildeling af midler fra litterære fondsmidler blandt andet opstilles krav om:  Originalitet: En vilje til at afsøge nye temaer, formater og kunstneriske udtryk.

 Sådan falder jeg helt udenfor rammen for tildeling af offentlige midler og sandsynligvis også udenfor kritikere og anmelderes opmærksomhed. Det gør ikke noget særligt. Jeg er en gammel fyr. Min fremtid er begrænset.

 Jeg efterlader mig en god mængde af litteratur. Flere værker er klassiske. De vil blive læst om hundrede år.

Dobbeltklik her for at tilføje din egen tekst.