Sejl- og motorkutteren "Hvidbjørn" var i mange år min rejsebåd. Den slæbte den lille flåde af smakkejoller frem og tilbage mellem Helnæs Bugt og destinationer i øhavet, hvor jeg havde arbejdsopgaver at udføre som sejlende natur- og friluftsvejldeder. Under vejledning var kutteren ledsagebåd for jollerne.

"Hvidbjørn" var også rejsebåd på de mange researchrejser, som danner grundlag for bøgerne, der handler om øhavets kulturhistorie.

Jørgen Svenstrup Brunshuse deltog i Hvidbjørns rejser som stenkyndig, fotograf og i nogen grad som skribent. Desuden har han lavet layout til de 9 første udgivelser med kutterens navn som fælles titel.


Note 2026  


10 titler på bøger og hæfter med undertitel Hvidbjørnsrejser blev begyndt på en lystrejse med kutter Hvidbjørn sammen med Jørgen i 1995 og udgivelsen af hæftet Højestene og blev afsluttet med et større systematisk arbejde og bogen: Skåltegn og bægermærker på Sydvestfyn, 2013.

Vi havde kendt hinanden flere år i forvejen. Til min store overraskelse bad Jørgen mig skriftligt om blive sat fri til at arbejde videre med emnerne om sten alene. Jeg kunne blot svare, at han jo i forvejen var fri til at foretage sig hvad han ville. Den kommunikation i ord og på skrift var ikke heldig. Den endte med at Jørgen opsagde vores venskab på skrift. Det var jeg meget ked af. Mere end 20 års samarbejde og venskab er ikke let at slippe


Når jeg nu så længe efter vælger at skrive om det, skyldes det, at Jørgen til tider glemmer at angive kilder til det han beskæftiger sig med offentligt.

Sådan må jeg fortælle, at  jeg har skrevet tæt på 80% af teksterne i vores forskellige udgivelser og for nogle udgivelsers vedkommende hele teksten og desuden fremstillet alle fagtegninger.

For nylig besøgte jeg "Det hvide redskabshus" ved havnen på Agernæs sammen med en lokal fritidsfisker. Til min overraskelse hang der store billedmontager med mine tekster og tegninger på væggen uden kildeangivelse. På mit spørgsmål til fiskemakkeren om emnet fik jeg svaret at de billeder var fra Jørgen Svenstrup.


Det førte til at jeg nærlæste materiale om Jørgen og blev ganske chokeret.


I en bog af Preben Winter AF INTET OG ALTET om kunstneren Jørgen Svenstrup går det helt galt.

Skribenten bringer en litteraturliste med Jørgens udgivelser, herunder Hvidbjørns rejser I til X som Jørgens alene.

Vores fælles researchrejser omtales som ”Sammen med natur og friluftsvejleder, Ib Ivar Dahl.

Den korrekte oplysning vil i denne sammenhæng være: forfatter, ejer og fører af kutteren, Hvidbjørn.

I Jørgens biografi skrives desuden, at han har fundet ukendte helleristninger og dokumenteret dem i bogserien Hvidbjørns rejser I til X, uden at nævne mit navn.

 

Det er at pynte sig med lånte fjer i den grove ende af skalaen.

Om det skyldes Preben Winters manglende evne til at læse bogtitler eller Jørgens lette omgang med fakta er uklart